Udvinding af farvestoffer fra planter er næsten lige så gammel som menneskeheden selv. Man opdagede tidligt, at planter indeholder farvestoffer, der kan farve fibre. Dyrefibre absorberer plantefarvestoffer særligt godt, især uld.
Uanset om det er blomster, blade, bark, lav eller endda svampe - de giver alle en palet af naturlige farver, som, hvis de behandles korrekt, vil holde i mange år. De fleste planter farver gult, men der findes også rødt (krapprot), brunt (valnøddeskaller) og grønt. Blå kræver en noget mere kompliceret produktionsmetode og er ikke nødvendigvis egnet til begyndere.
En plante, hvor intet rigtig kan gå galt, er rejnfan. I modsætning til mange andre planter skal den dog opvarmes sammen med farvematerialet for at give en lysende gul farve.
Nu, hvor den blomstrer overalt i vejkanten, er det bedst at prøve at farve uld med den!
Hvad skal jeg bruge?
-
Uld - helst hvid eller lysegrå, enten som karteflor eller som garn i nøgler. Hele stofstykker fungerer selvfølgelig også, men der kan opstå pletter.
-
Farvemateriale - f.eks. rejnfan, hele planten uden roden. Mængden skal svare til uldmængden, dvs. 100 g rejnfan til 100 g uld.
-
Alun (fås hos Matas)
-
En stor stålgryde (ikke aluminium eller jern, det påvirker farven)
-
Ske til at røre med
-
Vand
Forbered farvemateriale
Skær rejnfan i små stykker, så den passer godt ned i gryden. Fyld op med vand til ca. to fingerbredder over plantestykker. Bring vandet i kog, og lad det simre i cirka en time. Lad det derefter stå natten over eller i 24 timer.
Bejdsning
Før ulden farves, skal den bejdses. Det er en proces, som åbner fibrene og fjerner fedt eller andre aflejringer, så farven bedre kan trænge ind. Alun, et ugiftigt salt, bruges i en koncentration på ca. 15 %. Til 100 g uld skal man bruge 15 g alun. Det skal først opløses i en lille skål med lidt vand. Derefter kan du komme det i gryden med ulden og fylde den op med koldt vand. Ulden skal kunne flyde og ikke være for tæt pakket i gryden, og den skal helst ikke stikke op af vandet. Hvis den gør det, skal du røre forsigtigt rundt flere gange, så farven kan komme alle steder.
Oplysningerne om, hvor længe ulden skal opvarmes og til hvor mange grader, er ret forskellige, så jeg giver kun min egen fremgangsmåde her uden at hævde, at den er »korrekt«. Jeg varmer vandet langsomt op til kogepunktet og lader derefter ulden simre i cirka en time. Derefter fjerner jeg forsigtigt ulden fra bejdsen og lader den dryppe af og køle af i en sigte.
!!!Det er meget vigtigt, at ulden altid har samme temperatur som det vand, den ligger i, ellers kan den filte!!!!
Farvning
Når det gælder rejnfan, lægges den afdryppede og afkølede uld i potten med rejnfan. Planten skal forblive i potten! Andre farveplanter bliver ofte siet fra efter kogetid, og ulden bliver kun lagt i bryggen, men her er det anderledes.
Varm langsomt op, og lad det simre igen i cirka en time. Vend forsigtigt rundt af og til, så alle områder får farve.
Derefter lader du ulden køle af i gryden og lader den stå endnu en nat, så farven bliver endnu stærkere.
Næste dag kan det tages op og efter en hurtig eddikeskylning (uld med eddike og koldt vand i en skål) skylles med rindende koldt vand, indtil der ikke er mere farve at se i skyllevandet.
Nu kan du tørre den et luftigt sted, gerne hængt op eller på et tørrestativ udenfor - men helst ikke i solen, da det kan blege farverne.
Plantefarver er ren natur - og det betyder også, at de er flygtige. Selv den smukkeste farve vil falme med årene, men du kan beholde den længere, hvis du ikke opbevarer den i den direkte sol.
Det er altid spændende at farve med planter, fordi man aldrig får det samme resultat - og nogle gange en helt uventet farve. :-)
Tilføj kommentar
Kommentarer